Faciliteter
Der er elevator til Husets 5 etager, som hver har et fælles opholdsrum med fuldkøkken på 32 m2. I kælderetagen er indrettet vaskeri, cykleopbevaring og depot og i tagetagen festsal/mødelokale (Hauerslevsalen) fælles for Soransk Samfund og Soranernes Hus.
Vaskeri
I kælderen findes 2 vaskemaskiner og 1 tørretumbler, som er gratis at benytte – du skal dog selv sørge for vaskepulver og skyllemiddel.
Internet
Der er gratis internetforbindelse på kollegiet. Kollegiet er tilsluttet forskningsnettet.
Kælderrum
I kælderen er der mulighed for at have sin cykel parkeret. I tilknytning til cykelkælderen findes et mindre depotrum, hvor der er mulighed for at opbevare forskelligt inventar i en kortere periode.
Gården
Om sommeren vil der være mulighed for at grille i gården og spise herlighederne ved havebordet. Adgangen til grillen fungerer efter ”først til mølle” princippet. I gården er også et begrænset antal overdækkede cykelpladser, samt skraldespande med diverse sorteringsmuligheder.
Hauerslevsalen
Hauerslevsalen kan lejes efter retningslinjer angivet i særskilt menu her: https://soranerneshus.dk/laan-af-salen/.
Fælleskøkkener
På hver etage er der et fælles opholdsrum med køkken. Alle køkkener er fuldt udstyret med service og møblement. Beboerne på gangene betaler fælles for TV-adgang.
